Se produkter
Ideer og information.
 

Her er en række ideer til hvordan du kan hjælpe dit barn til at bruge øjenplastrene.
Der er også en række links til mere information om skelen og amblyopi (dovent øje).

 
Ideer til at hjælpe dit barn med at bruge øjenplastrene:
 
- Fortæl en historie
- Syng en øjenplastersang
- Lad andre børn lave et plaster
- Lad andre børn prøve at gå med plaster
- Lav en øjenplasterplakat
 
Fortæl en historie:

Lad dit barn vælge nogle skumklistermærker og sætte dem på øjenplasteret, som han/hun kan fortælle en historie ud fra. F.eks. en pige, der vælger en krabbe og en musling og sætter på et lyserødt plaster. Historien kunne da være:

”I sommers var jeg på stranden sammen med min mor og vi gravede i sandet ved vandkanten. Jeg så en krabbe, som jeg prøvede at fange. Jeg fandt en flot musling, som jeg tog med hjem. Den har jeg stadigvæk på mit værelse og den minder mig om turen til stranden i sommers. Min mor havde glemt at få solcreme på, så den næste dag var hun lyserød på ryggen, ligesom plasteret er!”

Når dit barn kommer i børnehave med plasteret på kan han/hun fortælle de andre børn og de voksne hvorfor han/hun har valgt netop det plaster og hvad historien bag de forskellige foam stickers er.

 
Syng en "øjenplastersang":

Lad dit barn vælge en farve på plasteret og syng sammen med udgangspunkt i sangen ”Se min kjole”:

F.eks.:           Se mit plaster, det er blåt som havet
                    Alt hvad jeg ejer, det er blåt som det.
                    Det er fordi jeg elsker alt det blå
                    Og fordi en sømand er min ven.

Med de andre farver er her en række forslag til hvad, der sættes ind i sangen:

Rødt – blomsten - postmand
Orange – ilden – Bamse (fra Bamse og Kylling)
Grønt – græsset – jæger
Lilla - druen – Barney
Lyserød (pink) – rosen – Barbie/flamingo
Gult – solen – Kylling (fra Bamse og Kylling)
 
 
Lad andre børn lave et plaster

Lad de andre børn i børnehaven få et plaster hver som de dekorere med foam stickers og det andet tilbehør. Når de er færdige bliver deres navn skrevet bag på og dit barn får alle plastrene med hjem. Dit barn vælger de dage det skal gå med plaster hvilket af de dekorerede plaster han/hun skal tage på og kan fortælle de andre børn: ”I dag har jeg Emilies plaster på.”

Lad andre børn prøve at gå med plaster.

Lad de andre børn i børnehaven prøve at gå med plaster i et kort stykke tid, så de selv mærker hvordan det er at have et plaster på. Eftersom MedicHope plastre ofte kan tages af og på flere gange kan det evt. være et plaster som dit barn allerede har brugt.

Lav en øjenplasterplakat.

Tag et stort stykke papir f.eks. A3 og tegn omridset af mange øjenplastre på papiret. Når dit barn har gået med plasteret kan det klæbes fast. Der kan evt. aftales en præmie til barnet, når hele plakaten er fyldt med øjenplastre.


Links til information om skelen og amblyopi.

Sundhed.dk om amblyopi.

Sundhed.dk om skelen hos børn.

Netdoktor om skelen